Underviser

Mogens Hugo

Civilingeniør, MBA og bestyrelsesformand. Mogens Hugo har siden årtusindskiftet været en af de mest efterspurgte bestyrelsesformænd i Danmark og har fortsat en lang række tillidshverv i virksomheder, fonde og i kulturlivet. Mogens Hugo har siden 1995 været formand for D/S Norden, som i hans tid har udviklet sig fra et lille, lidt støvet rederi til en af verdens største transportører af råvarer med 250 skibe og en meget stærk balance. Desuden er Mogens Hugo formand for Nordea-fonden, en af de største aktionærer i finanskoncernen Nordea. Fonden uddelte sidste år DKK 300 mio. til sundhed, motion, natur og kultur, og fonden har bl.a. finansieret markante byggerier som Tietgenkollegiet og Cirkelbroen over Christianshavns Kanal. Mogens Hugo er også formand for smykkevirksomheden Aagaard Krantz & Ziegler, kapitalfonden Capidea Management og studieudstyrsvirksomheden Dan Technologies, ligesom han er bestyrelsesmedlem i IT-virksomheden Twins og H. C. Ørstedsfonden. Desuden er han formand for Fonden Tietgenkollegiet.

I kulturlivet er Mogens Hugo formand for teatret Mungo Park, bestyrelsesmedlem i Ejendommen Østre Gasværk - som huser teatret af samme navn, institutionen Dr. Dante og formand for Den Danske Komite til Støtte for Int. Spejderformål. Desuden ejer han i Køge Hugos Købmandsgård, som bl.a. huser Hugo's Kælder, som ud over at være et mekka for øl-entusiaster også er et af de bedste spillesteder på Sjælland.

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE - al kursustilmelding foregår gennem den nye side https://ddsks.dk/da/kurser Vær obs på at du er nødt til at oprette dig som ny bruger inden du kan tilmelde dig på et kursus https://ddsks.dk/da/evu/register

Actor's Master Class med Kirk Baltz

Vi starter det nye år med en master class med Kirk Baltz.

Den amerikanske skuespiller og underviser guider deltagerne mod stærke, definitive valg og levende præstationer.

29. januar - 3. februar 2017 i Odsherred.
Læs mere

Complete Vocal Technique Workshop d. 7.-10. marts

Sangteknikken 'Complete Vocal Technique'  benyttes med succes af scenekunstnere på verdensplan. Teknikken er funderet i videnskabelige undersøgelser. Workshoppen fra d.7.-10. marts giver sangere, dansere og skuespillere mulighed for en indgående introduktion til Complete Vocal Techniques forskellige tekniske værktøjer, som umiddelbart herefter kan anvendes.

For mere information og tilmelding klik her.