Underviser

Michael Thomsen

Michael Thomsen er uddannet datalog, men har gennem de seneste 15 år beskæftiget sig med innovation, både inden for industrien og i forskningsverdenen. I 1991 blev han ansat i LEGO Gruppens produktudviklingsafdeling, LEGO Futura, og han tilbragte de næste 8 år med at udforske koblingen mellem børns leg, LEGO ideen og digitale medier. Fra 1993-96 var han leder af LEGO Futura Boston Branch, der agerede som bindeled til MIT Media Lab og udviklede teknologibaserede legekoncepter, og fra 1996-99 var han som forskningschef med til at opbygge den strategiske satsning, SPU Darwin, der for alvor trak LEGO Gruppen ind i det digitale domæne.

I 1999 forlod Michael LEGO Gruppen til fordel for Interactive Institute (www.tii.se) i Sverige, hvor han som forskningschef var med til at opbygge en national innovationsorienteret forskningsinstitution i skæringsfeltet mellem teknologi, kunst og akademisk forskning, og siden oktober 2004 har han arbejdet med lignende initiativer i Danmark. Han er i dag i gang med at opbygge en konsulentvirksomhed inden fro radikal innovation, dvs. innovation der ændrer individer, organisationer eller samfunds virkelighedsforståelse.

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK