<< TILBAGE

Tidligere kursus 2006

DESIGN I TRE DIMENSIONER

Workshop med Pamela Howard

Med afsæt i Shakespeares berømte mesterværk om misundelsens grimme ansigt, Othello, er det målet at skabe en serie af visuelle udtryk, der kan indgå som den bærende del af en forestillings scenografiske fundament.

Deltagerne skal i løbet af workshoppen producere 12 A3-tegninger af forskellige situationer og de karakterer, der indgår. Tegningerne bliver hængt op den første dag, så deltagerne dagen efter kan sætte form på en af de tegninger, de ikke selv har lavet. På den måde undersøges det, om tegningerne er gode nok til at skabe scenografi efter. Og det vil være tydeligt, hvad der fungerer i tre dimensioner, og hvad der ikke gør. Workshoppen er således en slags tredimensionel designoplevelse direkte i selve rummet – en luksus, som mange ofte efterspørger, men sjældent har chancen for at prøve.

Den anden dag slutter med et tilbageblik og en diskussion om, hvad der virker, og hvorfor det virker. Da tiden er kort, er det en god ide at læse Othello, før workshoppen starter – selvom det ikke er et krav. Derimod forventes deltagerne at have læst Pamela Howards “What is Scenography?"

UNDERVISER: PAMELA HOWARD

Pamela Howard, scenografiens grand old lady, er bl.a. scenograf, instruktør, kurator, pædagog og Professor Emeritus ved The University of the Arts i London. Derudover har hun titel af Visiting Professor på Royal Holloway College University of London og på University of the Arts Belgrade. Hun har undervist overalt i verden og fungerer også stadig som ph.d.-supervisor. www.pamelahoward.co.uk

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE - al kursustilmelding foregår gennem den nye side https://ddsks.dk/da/kurser Vær obs på at du er nødt til at oprette dig som ny bruger inden du kan tilmelde dig på et kursus https://ddsks.dk/da/evu/register

Actor's Master Class med Kirk Baltz

Vi starter det nye år med en master class med Kirk Baltz.

Den amerikanske skuespiller og underviser guider deltagerne mod stærke, definitive valg og levende præstationer.

29. januar - 3. februar 2017 i Odsherred.
Læs mere

Complete Vocal Technique Workshop d. 7.-10. marts

Sangteknikken 'Complete Vocal Technique'  benyttes med succes af scenekunstnere på verdensplan. Teknikken er funderet i videnskabelige undersøgelser. Workshoppen fra d.7.-10. marts giver sangere, dansere og skuespillere mulighed for en indgående introduktion til Complete Vocal Techniques forskellige tekniske værktøjer, som umiddelbart herefter kan anvendes.

For mere information og tilmelding klik her.