<< TILBAGE

Tidligere kursus 2008

Lav din egen hjemmeside

Lær at lave en hjemmeside med Flash, Photoshop og Dreamweaver

Som kunstner er det i dag essentielt at være synlig på nettet, det være sig på mySpace, Facebook, YouTube eller lignende "netværks" sites. Men en helt personlig hjemmeside skræddersyet til kunstnerens image/udtryk med musik eksempler, showreels, videoklip, nyheder mm er stadig et meget vigtigt redskab til at skille sig ud fra mængden af "skabelonbaserede" sites.

Du lærer blandt andet på dette kursus at:

Købe domænenavn, leje et webhotel til din hjemmeside og lære de vigtigste ord/begreber at kende (servere, klienter, backup, serverplads, html, backend, database osv)

Lave en hjemmeside i Adobe Flash med simpel animation, og eventuelt videoklip og lyd

Uploade/downloade dine websider til/fra nettet

Forberede dit grafiske materiale og eksportere til webanvendelige formater(Fotos, logoer osv)

Vi bruger programmerne Adobe Flash, Dreamweaver og Photoshop

Deltagerne skal være erfarne med computer på almindeligt brugerniveau dvs man skal kunne navigere rundt mellem mapper/drev, kunne gemme filer på anviste placeringer og åbne dem igen, kunne bruge alm programmer som f eks Word og gængse emailprogrammer, og surfe på browsere som Internet explorer, Safari eller Firefox. Selvom dette er et begynder kursus i webdesign, er det vigtigt at pointere at det IKKE er et begynder computerkursus, så begreber som "Skrivebord", "Fil", "Harddisk", "Gem som", "Kopiér", "Sæt ind" skulle være bekendte.

NB. Du får redskaberne til at lave din egen hjemmeside, men på kurset arbejder vi (af tids/praktiske hensyn)fortrinsvis med faste opgaver og designs.

UNDERVISER: THOMAS RISELL

Webdesigner/programmør med eget firma http://ThomasRisellDesign.dk (2003). Har undervist i web og musikrelaterede teknologier/programmer siden 1997 (Dansk Musiker Forbund, Kolding designskole, Siteworks oa) Aktiv musiker (elbas) fra Rytmisk musik konservatorium (1996).

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK