<< TILBAGE

Tidligere kursus 2008

At føle sig tryg på et filmsæt

”Du skal ikke spille skuespil foran kameraen” (Aki Kaurismäki)
 
På kurset vil deltagerne undersøge, hvad det vil sige at være skuespiller uden at spille skuespil. Målet er at fremelske det personlige nærvær, så skuespilleren er et hundred procent til stede foran kameraet.
 
 
Men hvordan kan man være sig selv uden at spille sig selv? En skuespiller er et menneske, som handler for at nå ind til karakteren, og kursusdeltagerne skal arbejde med interaktionen mellem skuespiller og kamera, idet de skal lære:  
-          at være on and off (being in and out).
-          at finde frem til emotionerne, som altid er en reaktion på en begivenhed eller en tanke. Dvs. en emotion er ikke en følelse – den skal være kortvarig.
-          at trække på alle tilgængelige ressourcer i sin personlighed, erfaringer osv. for at fylde karakterens konturer med egne oplevelser og hente sin egen virkelighed ind i fiktionen.
-          at udvikle en bevidsthed om fysiske og psykiske blokeringer, så de bliver medspillere i stedet for modspillere.
-          at overkoncentration kan gøre skuespilleren nervøs.
-          at det gælder om at nå en gennemtrængelighed med krop, stemme og psyke som instrument.
-          at være det levende materiale på et højteknologisk setup, idet man medvirker på film/TV.
 
Arbejdsmetoden går ud på at skabe en modelsituation, hvor karakterer udvikles gennem anvendelse af teknikker bl.a. fra Mike Leigh ”The improvised play” og Stanislavski/Straßberg samt at udvikle karakteren gennem forskellige spillesituationer, der afprøves i en modelverden: a movie-set. Enkelte øvelser bliver optaget og efterfølgende analyseret i gruppen.
 

Underviser: Marion Reuter

Marion Reuter er uddannet skuespiller fra Universität der Künste, Berlin 1985. Siden da har hun arbejdet som skuespiller, freelancer, foredragsholder, underviser og oversætter og har desuden studeret sociologi og kunsthistorie. I perioden 1985-1993 var Marion fastansat på henholdsvis Bühnen der stadt Köln, TAT Frankfurt, Stadttheater Basel og Teater der Stadt Bremen. Som skuespiller har Marion bl.a. arbejdet for C. Marthaler og J. Wieler samt medvirket i DR-dramaserien: ”Ørnen”. Hun har også fungeret som dramaturg-assistent på forestillingen ”Chance 2000” instrueret af C. Schlingensief på Volksbühne. Siden 2004 har Marion været tilknyttet Statens Teaterskole som underviser. Igangværende projekt: skuespiller på ”Shopping”, Camp X Aveny.    

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK