<< TILBAGE

Tidligere kursus 2008

Roy Hart i Frankrig

Udforsk stemmen, og bliv bedre til at vide hvilke former, der passer til dig og dine vokale udtryk.

Forløb og indhold

Deltagerne gennemgår fysisk opvarmning og åndedrætsøvelser i stemmearbejdet, der involverer alle lyde – kontrollerbare som ukontrollerbare. Både smukke og "grimme" lyde er en del af stemmens univers. Og de er lige vigtige at kende til i forsøget på at styrke det bevidste arbejde med at udvide stemmens omfang og farve. Den bevidste brug af alle lyde fra råb, suk og skrig til sang og stilhed er med til at udvikle stemmens register og fylde. Enkelt- og gruppeimprovisation er også med til at udvikle, og i arbejdet på kurset kommer deltagerne også til at lytte til andres stemmer. Det har nemlig en tovejs effekt: En andens lyde og indre arbejde vækker betragterens fantasi. Alle får således en individuel session, hvor resten af gruppen lytter og betragter. I dette arbejde tager underviseren udgangspunkt i deltagerens nuværende stemmemæssige ståsted, og vi arbejder med en medbragt sang eller tekst. Eftersom enhver stemme er unik, er hver session forskellig og kræver noget forskelligt fra deltagerne, læreren og tilskuerne. Alle starter præcis, hvor de er – uanset om de er professionelle sangere eller nølende begyndere. Og alle har altid ”somewhere to go”.

Deltagerne bedes medbringe en sang, en tekst eller et andet struktureret lydunivers, som de har lært udenad, og som kan gentages.

The Roy Hart Theatre er en international gruppe, med fast center i Sydfrankrig, som i over tres år har arbejdet metodisk med at udforske stemmen. Udgangspunktet i kurset er tanken om, at enhver stemme har adgang til ”den menneskelige stemme”, som indeholder alle mandlige og kvindelige vokale udtryk, dybe og lyse, høje og lave, skønhed og udyr. Det pædagogiske princip bygger på, at deltageren selv tager ansvar for udforskningen af sin egen stemme. Målet for underviseren er at søge efter det stærkeste bindeled mellem stemmen og sangeren, så sangeren begynder den langsomme proces med at genoprette forbindelsen mellem kroppens dybeste lag og stemmen.

For mere information om Roy Hart se http://perso.orange.fr/.royhart/index.html

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Rejse

Den nærmeste lufthavn er Montpellier. Sterling har billige rejser, men husk at booke i god tid. Der vil afgå en chartret bus fra lufthavnen til Malerques den 26. maj og til lufthavnen den 2. juni.

Sigt seeing

Der er ikke indlagt sigth seeing i programmet - det er der desværre ikke tid til. Så hvis du har lyst til at opleve mere af Frankrig anbefaler vi, at du kommer et par dage tidligere eller rejser senere.

Overnatning

I kursusgebyret, som du betaler til Efteruddannelsen, indgår overnatning på slottet i 7 nætter. Vi sover i 2 sengs værelser eller værelser med 4 senge, hvoraf 2 af sengene er på en hems. Lagener kan lejes, men du er også velkommen til at have din sovepose med. Hvis du har brug for en god pude eller dyne anbefales du at have din egen med.

Forplejning

Vi spiser morgenmad og aftensmad sammen hver dag; det indgår i det beløb, du betaler i kursusgebyr til Efteruddannelsen (bortset fra fredag aften). Frokosten er ikke inkluderet i prisen. Vi regner stærkt med at vejret er så godt, at vi kan sidde ude og spise og hygge os om aftenen. En aften vil vi spise sammen med slottets faste beboere, der vil fortælle os om Roy Harts historie og vise videoklip af deres forestillinger.

Transport

Der kan lejes cykler og biler. Der findes også lokale taxi, der ikke er særligt dyre.

Dagligt program

Tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag, søndag
09.30-11.00 Fælles fysisk opvarmning
11.15-13.00 Fælles stemme
13.00-14.30 Frokost
14.30-17.00 Individuelt arbejde i mindre grupper
18.30-20.00 Aftensmad

Fredag

09.30-11.00 Fælles fysisk opvarmning
11.15-13.00 Fælles stemme
Resten af dagen fri, evt. fælles spisning i Anduze

OBS: Der undervises både på dansk og på engelsk.

UNDERVISER: ULRIK BARFOD og MARIE-PAULE MARTHE

Marie-Paule Marthe er sanger, skuespiller, underviser og medlem af the Roy Hart Theatre samt co-founder af Amadée (et fransk musikteater). I 1998 grundlagde hun the Company De Vive Voix Theatre, der har base i Montpellier. Hendes kunstneriske praksis og forskning udvikles gennem krydsningen af de levende scenekunstner – stemme, krop og bevægelse. Hun arbejder primært med skuespillere, dansere og cirkusartister i de franske nationale kunstneriske institutioner. Hun giver workshops i Frankrig, Tyskland, Italien og Holland. Hun har lejlighedsvis instrueret musik og teaterforestillinger. Inden Marie-Paule begyndte sit samarbejde med Roy Hart boede hun i England, Spanien og USA, hvor hun underviste i fransk og studerede moderne dans og bevægelse.

Ulrik Barfod (f. 1963) er autoriseret underviser og medlem af Centre Artistique International Roy Hart. Han bor i Sydfrankrig, hvor han arbejder som skuespiller, sanger og lærer, og hans baggrund er fra Musikvidenskabelig Institut i Århus og en lang undervisningserfaring fra hele Europa. Han har samarbejdet med bl.a. Yoshi Oida, Martin Viard, Jonathan Hart-Makwaia, Ellen Hemphill, og i København har han givet workshops siden 1999. Det pædagogiske princip bygger på, at deltageren selv tager ansvar for udforskningen af sin egen stemme. Målet for underviseren er at søge efter det stærkeste bindeled mellem stemmen og sangeren, så sangeren begynder den langsomme proces med at genoprette forbindelsen mellem kroppens dybeste lag og stemmen.






<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK