<< TILBAGE

Tidligere kursus 2006

ICONS

Workshop i projektion

- i samarbejde med NordScen

Instruktør, bevægelsespædagog, scenograf og lysdesigner Ide van Heiningen står bag MAPA (Moving Academy for Performing Arts) og denne workshop, der med fokus på projektion, kropstræning og dramaturgi har høstet stor succes og været den direkte inspirationskilde for mange teaterfolk rundt omkring i Europa. Workshoppen er et samarbejde med NordScen og en selvstændig fortsættelse af Space & Compostition I.

Via de gængse Theatre Projection Techniques lærer deltagerne at transformere deres egne kunstneriske visioner til forestillings-manuskripter og velorganiserede projektionsværker. Den intensive arbejdsproces, der udgøres af både en teknisk og en kropslig/fysisk dimension, er med til at give deltagerne tekniske færdigheder, som kan bruges i det konkrete arbejde med at formulere præcise kunstneriske visioner.

Deltagerne skaber selv det fotografiske materiale, der sammen med deres egne ikoner skal projekteres og danne fundament for de korte forestillinger, der bliver resultaterne af workshoppen. Processen er fokuseret på det skabende produktionsarbejde, og gennem Ide van Heiningens unikke undervisning og indsigt i dramaturgi får deltagerne forståelse for, hvordan man kan sætte ting sammen for at få en forestilling til at fungere. Uanset vilken faglig baggrund, deltagerne kommer med, vil der blive vendt op og ned på ideerne om, hvem der kan hvad – og alle deltagerne får en vifte af tekniske færdigheder.

Workshoppen, der tager tematisk afsæt i deltagernes forhold til deres egne nationaliteter, arbejder bevidst med en dekonstruering af det veletablerede teaterhierarki og rollemønster for at bevise, hvor langt man kan nå med en kunstnerisk vision og de rigtige værktøjer.

UNDERVISERE: IDE, FRANS OG SJOERD VAN HEININGEN

Ide van Heiningen er uddannet mimer, kunstnerisk direktør hos MAPA og underviser i movement, scenografi og lysdesign. Hans teatergruppe Perspekt var en vigtig inspirationskilde for brugen af multimedia i bevægelsesteatret i 70'erne og 80'erne.

Frans van Heiningen er underviser hos MAPA og specialist i fotografering og projektionsteknikker.

Sjoerd van Heiningen er lys- og lydtekniker og derudover freelance lys- og stagemanager. www.mapa.nl

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK