<< TILBAGE

Tidligere kursus 2007

Køn, Kønnere, Kønnest

Drag og strip

- bløde mænd og hårde kvinder!

                              

 - i samarbejde med Camp X

Efter sidste års succesfulde workshop, Tag det som en mand, frue, tager efteruddannelsen endnu en gang livtag med diskussionen køn og identitet. I 10 dage kan kvindelige skuespillere og performere udfordre og udforske det sceniske køn ud fra begreber som queer, qrossdressing og dragking. Workshoppen tager udgangspunkt i 70’ernes "bløde mand" og videreudvikler legen med det maskuline og skabelsen af mandlige figurer på scenen.

Formålet med workshoppen er at forsyne deltagerne med redskaber, der kan skærpe bevidstheden om, hvordan køn gestaltes, ’performes’ og opleves på en scene.
Hvilke forbindelser er der mellem det biologiske og det sociale køn?
Deltagerne skal være indstillet på at arbejde fokuseret, fysisk og kollektivt, men det er ikke en forudsætning, at man har deltaget på de foregående workshops.
 
På workshoppens første dag får deltagerne en indføring i queer-teori og praksis ved et åbent PUBLIC X arrangement, som indledes med et oplæg ved cand. mag. i teatervidenskab og kønsforskning, Jakob Rico Bojsen, efterfulgt af instruktøren Farnaz Arbabi, som vil fortælle om sit sceniske arbejde med queer.
Derefter følger halvanden dags arbejde med at finde og arbejde med en mandefigur under kyndig vejledning af Mie Brandt, skuespiller og teaterleder på Teatret Zeppelin, der vil vise, hvordan man maskerer sig som mand ved hjælp af kostumer og sminke.
Dernæst drejer det sig om at dekonstruere disse nye mænd ved at arbejde med strip og sang. Her får deltagerne hjælp af performancekunstneren Aino Junka, hvorefter konceptet videreudvikles sammen med arkitekt og scenograf, Filippa Berglund og kursusleder, Ditte Maria Bjerg. Filippa vil undersøge den mandlige gestalt og se, hvordan krop og kropsspog transformeres gennem forholdet til kostumet og ikke mindst opbygningen af det lag af kostumet, der er tættest på kroppen.
 
Resultatet af workshoppen vil blive vist på Kulturnatten på CAMP X Rialto under CAMP 22.30 – not just another party
 

Program skitse:

1. oktober kl. 15.00-19.2.-11. oktober kl. 10.00-16.00 (kun hverdage)
12. oktober visning 

Undervisere:
Ditte Maria Bjerg, Mie Brandt, Aino Junka og Fillipa Berglund


Ditte Maria Bjerg er instruktør fra Statens Teaterskole 1992. Ditte har haft opgaver på bl.a. Vendsyssel Teater, Aarhus Teater, Ålborg Teater, Caféteatret, Det Kgl. Teater og Den Anden Opera. Leder af Vendsyssel Teater 1993-96 og lærer på Statens Teaterskole 1999-02. Siden 2007 kunsternisk kurator ved Camp X. www.dittebjerg.com

Mie Brandt er uddannet skuespiller i 1989. Siden freelance på diverse teatre, Filmskolen, TV-2, reklamer, o.a. Kunstnerisk leder af Teatret Zeppelin siden 1998 og arbejder med research, visioner, repertoire, kunstnerisk personale, dramatiseringer, skuespil, projekt-ledelse, undervisning, køn-i-spil, m.v. ww.zeppelin.dk

Aino Junka Aino junka er uddannet performer fra School of Stage Arts i 2003. Hun har arbejdet både som soloperformer og med film, teater og tv, bl.a. med Hotel Pro Forma og DR. Hun har i mange år arbejdet med emnet køn og seksualitet. Mest indefor striptease, hvor hun har skabt en niché som forbinder strip med eksperimental performance. Udover at arbejde som soloperformer og skuespiller underviser hun i striptease og holde foredrag. Hendes udgangspunkt er at udforske og udfordre de traditionelle opfattelser af køn, seksualitet og det sanselige udtryk. www.junka.dk , www.aprilstrip.dk

Filippa Berglund er uddannet arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole, København 2003. Fillipa har arbejdet som selvstændig siden 2006 med arkitektur- og scenografiprojekter. Underviser ved Kunstakademiets Arkiteketskole, København. Igangværende projekter er bl.a. Øresundsbinalen (konsulentopgave) og forestillingen "Laramie Project", Torshavn 2007, (scenografi). Medlem af FIGURA ensemble siden 2006. www.figura.dk

 

 

 

 



 

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK