<< TILBAGE

Tidligere kursus 2012

Netværk for teaterteknikere

© Julian Gabriel Richter  

Landsmøde Teaterteknikere

Landsmødet afholdes den 11. - 12. juni 2012 i Odense, hvor selve undervisning m.m. foregår på Mødecenter Odense og der er overnatning på CabInn, som ligger lige i nærheden og tæt på Odense Banegård.

Der er følgende workshops at vælge i mellem - du skal kun vælge en, når du tilmelder dig:

Lys & Farver v/Jens Klastrup

På denne workshop gennemgår vi den additive/subtraktive farvelære og dens betydning for lysdesign og scenografi. Brugen af farvefiltre, forståelsen af spektralkurven. Kelvinskalaen og lyskilders farvetemperatur gennemgås.
Et kursus for lysfolk. Vigtig viden for begyndere og måske en tiltrængt opfriskning af grundlæggende teori for de mere erfarne.

Qlab introduktion for begyndere v/Rasmus Kreiner

Siden Qlab blev lanceret i 2007 har det gået sin sejrsgang på alverdens teatret og er på mange måder blevet en de facto standart for afvikling af lyd på den danske teaterscene. Qlab er et såkaldt showcontrol program og på dette kursus vil du stifte nærmere bekendskab med hvad dette betyder i praksis. Inden dagen er omme vil du have fået en indføring i hvordan du programmerer lyd og video cues så du selv er i stand til at kode dine egne teaterforestillinger.
Praktiske oplysninger.  Som kursus deltager bedes du selv medbringer din egen Mac (OS 10.6.8 eller senere). Programmet samt midlertidig licens vil blive udleveret ved kursets start. Vær opmærksom på at computerens administrator konto og password kan blive nødvendig. Yderligere vil det være en fordel at have en ekstra skærm og et par eksterne højtalere også.

SketchUp Introkursus v/Peter de Neergaard

SketchUp er nok et af de nemmeste og mest udbredte 3D programmer, der anvendes af skoler og profesionelle. Du kommer hurtigt igang med at modelere, få overblik over byggeri, sceneskift, og målfaste teninger.

Du kan hente programmet gratis:  Google Sketchup Com. ( Installer og se også intro her og tjek minimumskrav til dit styresystem ). Medbring din pc eller Mac, Mus med hjul og H/V – klik, samt mussemåtte. (der undervises på Mac.)

Special effects v/Anders Fund Lerche

Der undervises i arbejde med latexgummi, gelatine og silicone-effekter. Der vil også være sår, ar og forskelligt effektivt monstersminke i forskellige materialer samt arbejde med airbrush, skumgummi, plastezote-skum til konstruktioner af sotre kostumer og monsterdragter. Der vil også blive undervist i fabrikation af store kulisser og dekorationer, bl.a. udført polystyrene, fiberbeton og andre hårde materialer.
Du kan læse mere om Anders og hans arbejde på www.forouteffects.dk

Program

Mandag den 11. juni 2012
10:00    Ankomst
10:30    Velkomst, praktiske oplysninger m.m.
10:45    Undervisning
12:30    Frokost
13:30    Undervisning fortsat
18:00    Pause
19:00    Middag

Tirsdag den 12. juni 2012
08:00    Morgenmad
09:00    Surprise
10.30    Landsmøde
12:00    Frokost
13:00    Hjemrejse
              Fortsat mulighed for networking, hvis det ønskes......

Pris
Landsmødet koster 3.500 kr. pr. person - men som medlem af TL kan du deltage for et stærkt reduceret beløb! Nemlig 250 kr. som dækker ophold, undervisning, forplejning m.m.

Beløbet skal være indbetalt senest 5 dage efter din tilmelding. Betaler du ikke til tiden, bliver du slettet fra arrangementet uden yderligere varsel og din plads gives videre til en på ventelisten. Information fremgår af den kvitteringsmail, du modtager efter online-tilmeldingen. Beløbet tilbagebetales ikke ved afbud!

Transport
Du skal selv betale de første 200 kr. af din transport.
Du skal selv lægge ud for din eventuelle togbillet. TL refunderer, hvad der svarer til DSB Standard (dog ikke de første 200 kr., som du selv skal betale), dette gælder også, hvis du vælger at køre i bil. Så får du det beløb, som en togbillet ville have kostet. Du opfordres til at købe DSB Orange-billet, såfremt det er muligt. Vær opmærksom på, at TL ikke refunderer din billet, hvis du melder afbud/ikke dukker op til arrangementet,

I forhold til fælles bilkørsel, giver du ved din tilmelding ok til, at vi på deltagerlisten sætter både din hjemby, mail og telefonnummer på, så I nemt kan aftale at køre sammen. Såfremt disse oplysninger ikke må fremgå af deltagerlisten, skal du give besked til ama@tl.dk

Tilmelding
Der er 60 pladser, som fordeles efter først-til-mølle.
Oplever du problemer ved online-tilmeldingen, skal du kontakte Annika Madsen på ama@tl.dk eller telefon 3343 6653. Tilmeldinger godkendes i den rækkefølge, som de modtages. Tilmeld dig her:

https://tilmeldmig.dk/Default.aspx?2135120107

Sted:
Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48
5000 Odense C

Starter: 11-06-2012 10:00
Slutter: 12-06-2012 13:00

 

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK