<< TILBAGE

Tidligere kursus 2011

Nye Dimensioner - Hvad er kunstnerisk forskning

Foto: The deer house. NeedCompany. © Maarten Vanden Abeele 

Symposiet sætter spot på de nye tendenser inden for kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning. Hvorfor opstår der laboratorier, forsøgsstationer, teaterlab's og centre for research på tværs af genre og kunstarter? Hvad er det der gør at flere og flere ønsker at udvikle og afsøge procesformer i stedet for kun at producerer færdige forestillinger? Symposiet sætter fokus på processen, som det, der skal giver erfaringer til en videre kvalificering af scenekunstens praksis.

Inden for den mere eksperimenterende scenekunst er der en stigende interesse for at tænke og se kunstnerisk produktion i sammenhæng med forskningsbegrebet. Tendensen er international og har eksisteret siden 80’erne men blev først udbredt i 90’erne, og i Dansk sammenhæng er begrebet kunstnerisk forskning stadig til forhandling.

Overordnet ligger tre tilgange til fænomenet kunstnerisk forskning og udviklingsarbejde til grund for symposiet: Praksis, Begrebsdannelser og Uddannelse/institutioner.

Symposiet byder på tre forskellige 'rejser' hvor kunstnere og teoretikere giver deres bud på kunstnerisk forskning. Mød Rapid Eye, Laboratoriet ved Bora Bora, Interarts, Hotel Pro Forma v. Kirsten Dehlholm, Anders Paulin, Nordisk Sommer Universitet, Forsøgsstationen og Cantabile2.

Vi starter i praksis med Zonkels scenekunstkanon og den tyske performance gruppe Lignas forestilling The New man og fortsætter med oplæg ved leder af Konstnärliga Forskarskolan Ylva Gislen, koreograf Kitt Johnson, dramaturg og kurator ved Hebbel am Ufer Stefanie Wenner samt skuespiller, professor og stifter af The Chameleons Group Steve Dixon.

Et panel bestående af Sverre Rødahl, Njål Sparbo, Ralf Richardt Strøbech, Ylva Gislén og Jens Skou Olsen diskuterer udfordringerne omkring kunstnerisk forskning og udviklingsarbejde på uddannelserne i Norden.

Vi afrunder sympsosiet med tapas og Islandsk danseorkester på Forsøgsstationen

PROGRAM

Samarbejdspartnere: Forsøgsstationen og Teatervidenskab, Københavns Universitet

Symposiet er støttet af Københavns Kommunes Scenekunstudvalg og  
Statens Kunstråds Scenekunstudvalget  

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK