<< TILBAGE

Tidligere kursus 2006

TAG DET SOM EN MAND, FRUE

En workshop om køn i spil i samarbejde med Teatret Zeppelin

- i samarbejde med Teatret ZEPPELIN

Først hed det drags og dragqueens: Mænd der klædte sig ud som smukke kvinder. Så kom der dragkings til: Stovte kvinder der fandt deres indre eller ydre mand - til stor underholdning og indre styrkelse for såvel dem selv som deres publikum. Tænk bare på Søs og Kirsten og Emmas Dilemma, som eksempler på den stil. Og nu tales der om queer og crossdressing. Ikke her, men i England, USA og i Sverige. Deltagerne på dette kursus skal i gang med at undersøge, afsøge, indkredse og opspore, hvad der kan ske, når kønnet slippes løs. Kurset er en selvstændig fortsættelse af efteruddannelsens seminar køn i spil og workshoppen Drag-king for a day. Lederen af Teatret Zeppelin, Mie Brandt deltog og fik en oplevelse og erfaring som hun har kunnet bruge lige siden: "Arbejdet med manderollen var en åbenbaring. Bevidstheden om køn og magt er en stor øjenåbner, og alle kvinder burde prøve at spille mænd én gang i deres liv – det kan ikke beskrives, det skal simpelthen prøves."

Formen er solo-, dialog- og gruppearbejde og med skiftende input fra praktikere og teoretikere, herunder den svenske gruppe Subfrau, kommer arbejdet først til at dreje sig om at finde forskellige mandefigurer for dernæst at dekonstruere dem og derigennem finde nye: en androgyn trans, en queer amazone eller måske noget helt tredje, der dukker op i det, set med danske teaterøjne, endnu uudforskede/uudfoldede landskab mellem de to køn.

Deltagerne kommer også til at stifte bekendtskab med sangpædagogen Marianne Sørensen og begrebet "tekst som sang". Workshoppen foregår på Teatret Zeppelin og afsluttes med en arbejdsdemonstration: Velkommen til Café Queer.

UNDERVISERE: DITTE MARIA BJERG OG MARIANNE SØRENSEN

Ditte Maria Bjerg er instruktør fra Statens Teaterskole 1992. Hun har haft opgaver på bl.a. Vendsyssel Teater, Aarhus Teater, Ålborg Teater, Caféteatret, Det Kgl. Teater og Den Anden Opera. Hun var leder af Vendsyssel Teater 1993-96 og lærer på Statens Teaterskole 1999-02.

Marianne Sørensen er sanger og musikpædagog ved bl.a. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Herudover har hendes omfattende virke som voice coach bragt hende i kontakt med en lang række af de professionelle teater- og musikmiljøer i dansk kulturliv.

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE 

se venligst WWW.DDSKS.DK