<< TILBAGE

Tidligere kursus 2009

Roy Hart teknik

Udforsk stemmen, og bliv bedre til at vide hvilke former, der passer til dig og dine vokale udtryk.

Forløb og indhold

Deltagerne på kurset gennemgår fysisk opvarmning og åndedrætsøvelser i stemmearbejdet, der involverer alle lyde – kontrollerbare som ukontrollerbare. Både smukke og "grimme" lyde er en del af stemmens univers, og skal man styrke det bevidste arbejde med stemmens omfang og farve, er det afgørende at kende til begge dele. Den bevidste brug af alle lyde fra råb, suk og skrig til sang og stilhed er med til at udvikle stemmens register og fylde. 
Der arbejdes med enkelt- og gruppeimprovisation. Det er væsentligt at lytte til andres stemmer for at være i stand til at definere sit eget udtryk - en andens lyde og indre arbejde vækker betragterens fantasi. Alle får således en individuel session, hvor resten af gruppen lytter og betragter. I dette arbejde tager underviseren udgangspunkt i deltagerens nuværende stemmemæssige ståsted, og der arbejdes med en medbragt sang eller tekst. 
Enhver stemme er unik; hver session forskellig og kræver noget forskelligt fra deltagerne, læreren og tilskuerne. Alle starter præcis, hvor de er – alle har altid ”somewhere to go”.
Deltagerne bedes medbringe en sang, en tekst eller et andet struktureret lydunivers, som de har lært udenad og som kan gentages.
Deltagerne bedes medbringe en sang, en tekst eller et andet struktureret lydunivers, som de har lært udenad og som kan gentages.


UNDERVISER: ULRIK BARFOD

Ulrik Barfod er autoriseret underviser og medlem af Centre Artistique International Roy Hart. Han bor i Sydfrankrig, hvor han arbejder som skuespiller, sanger og lærer, og hans baggrund er fra Musikvidenskabelig Institut i Århus og en lang undervisningserfaring fra hele Europa. Han har samarbejdet med bl.a. Yoshi Oida, Martin Viard, Jonathan Hart-Makwaia, Ellen Hemphill, og i København har han givet workshops siden 1999. Det pædagogiske princip bygger på, at deltageren selv tager ansvar for udforskningen af sin egen stemme.

<< TILBAGE

TILMELDING

VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE - al kursustilmelding foregår gennem den nye side https://ddsks.dk/da/kurser Vær obs på at du er nødt til at oprette dig som ny bruger inden du kan tilmelde dig på et kursus https://ddsks.dk/da/evu/register

Actor's Master Class med Kirk Baltz

Vi starter det nye år med en master class med Kirk Baltz.

Den amerikanske skuespiller og underviser guider deltagerne mod stærke, definitive valg og levende præstationer.

29. januar - 3. februar 2017 i Odsherred.
Læs mere

Complete Vocal Technique Workshop d. 7.-10. marts

Sangteknikken 'Complete Vocal Technique'  benyttes med succes af scenekunstnere på verdensplan. Teknikken er funderet i videnskabelige undersøgelser. Workshoppen fra d.7.-10. marts giver sangere, dansere og skuespillere mulighed for en indgående introduktion til Complete Vocal Techniques forskellige tekniske værktøjer, som umiddelbart herefter kan anvendes.

For mere information og tilmelding klik her.